Hundetræning.dk

Om os

Melanie

Min kærlighed for hunde og træning begyndte allerede som 6 årig da jeg fik min egen lille engelske cockerspaniel, som jeg brugte mange eftermiddage på at lære tricks, agility og spor med hjælp fra mine forældre. Doni, som han kom til at hedde, boede med mig indtil han gik bort i oktober 2021. 

Jeg begyndte at træne i Schæferhundeklubben da jeg var omkring 11 år. Her trænede jeg IGP, som består af sporarbejde, lydighed og forsvarsarbejde. 

I forbindelse med dette har jeg været heldig nok til at deltage i Agria-ungdomslejren 2 år i træk. Her har jeg arbejdet intensivt med IGP, samt gennemført diverse kurser i emner såsom hunde-anatomi, spor, rally, hunde-massage osv. 

Jeg har siden februar 2019 været heldig nok til at lade min store fritidsinteresse fylde endnu mere. Her blev jeg nemlig hundelufter- og træner på fuldtid. Mit arbejde som hundelufter har givet mig erfaring med mange forskellige typer af hunde, situationer, og løsninger. 

Mit mål er at give hundeejere redskaberne og selvtilliden til at lade deres forhold med deres hunde gå op i en højere enhed. 

Dette har jeg i sinde at opnå ved at træne ud fra den enkelte hund og ejers behov. Jeg træner ud fra ideen om balanceret træning, der skaber en velbalanceret hund, og et fantastisk forhold mellem hund og ejer.

 

  • Adfærds- og håndteringskursus – DKK
  • Understanding dog aggression” – Michael Shikashio webinar
  • Emergency defensive dog handling” – Michael Shikashio og Trish McMillan webinar
  • Understanding and working with resource guarding” – Michael Shikashio webinar
  • Aktivering” – Anders Hallgren seminar
  • Stress hos hunde” – Irene Jarnved webinar
  • Hundesprog” – DKK webinar
  • God leg mellem hunde” – Sabrina Svane (DKK) webinar
  • Positive only” – STSK9 webinar
  • Drive and focus” – STSK9 webinar
  • Puppy universe 2.0” – STSK9 webinar
  • Chase and Catch 2.0” – Ivan Balabanov webinar
  • The possession games” – Ivan Balabanov webinar
  • Treat Chasing 2.0” – Ivan Balabanov webinar
  • The perfect puppy” – Ivan Balabanov webinar
  • Forebyggelse af skader, balancetræning og styrketræning hos hunde – Charlotte Frigast seminar
  • Agria-ungdomslejren 2012&2013 (IGP, rally, hundemassage og -anatomi)

Nickie

Min store passion for hunde og hundetræning fik jeg praktisk talt ind med modermælken. Flere gange om ugen havde jeg nemlig æren af at ledsage min mor på træningspladsen, om jeg så lå svøbt i barnevognen eller i hendes arme. 

Udover at følge interesseret med i min mors træning med schæferhunde, lærte jeg naturligvis som barn min fars dansk-svenske gårdhund tricks og sjove lege. Da jeg som barn og ung ikke måtte få min egen træningshund, brugte jeg al min fritid på at studere hunde, tage på træningspladser og til hundekonkurrencer for at suge så meget til mig jeg overhovedet kunne. 

Da jeg endelig følte at tiden var inde fik jeg min første brugsschæfer og har efterfølgende haft tre brugsschæfere mere. I dag har jeg også en brugsschæfer, Negan, som jeg træner meget målrettet mod konkurrencer, men med det in mente, at han skal fungere som familiehund, da jeg har to små piger, med min kæreste i Birkerød.

Jeg har altså selv trænet alle mine tre hunde meget intenst og har derudover brugt tusindvis af timer på at læse om og studere hundeadfærd og hundetræning. 

Al den erfaring jeg har herfra bruger jeg på mine træningshold, så mine kursister får den bedst mulige vejledning og træning. Jeg har trænet og hjulpet folk med hundetræning siden 2012.

Mit mantra er, at jeg træner mennesker i at træne deres hund(e). Hver hund har forskellige behov og personligt “drive”, og min erfaring tillader mig at imødekomme mange forskellige hundes behov og udfordringer. Min fornemmeste opgave er at klæde hundeejeren på, så ingen opgave i sidste ende føles for stor eller udfordrende.

 

  • Understanding dog aggression” – Michael Shikashio webinar
  • Hundesprog” – DKK webinar
  • Stress hos hunde” – Irene Jarnved webinar
  • God leg mellem hunde” – Sabrina Svane (DKK) webinar
  • Positive only” – STSK9 webinar
  • Drive and focus” – STSK9 webinar
  • Puppy universe 2.0” – STSK9 webinar
  • Chase and Catch 2.0” – Ivan Balabanov webinar
  • The possession games” – Ivan Balabanov webinar
  • Treat Chasing 2.0” – Ivan Balabanov webinar
  • The perfect puppy” – Ivan Balabanov webinar
  • Sporkursus – Dr. Helmut Raiser
  • Figurantkursus – Ralf Waschulewski
  • Sporkursus – Lars Lentz
  • Bring” – Canemo webinar
  • Success in secondary” – Canemo webinar
  • Heel like a champion” – Canemo webinar
  • Get a grip” – Canemo webinar
  • Play like you like it” – Canemo webinar
  • Bark like a badass” – Canemo webinar
  • Get engaged” – Canemo webinar